lørdag den 7. april 2012

En lang, lang fredag (eller den dag, der blev pustet liv i Kristi død!)

Jeg har haft den ære at have besøg af min søde mor i en hel uge her i påsken! Da vi nåede til langfredag, dagen før hun skulle hjem, havde vi ligesom brugt op af aktiviteter. SÅ hvad skulle vi fordrive eftermiddagen med. Min mor ynder at gå i kirke indimellem, og jeg tænkte, at hun kunne da få lov at opleve en københavnsk kirke i påsken. Men en langfredag? Der, hvor alle kirker flager på halvt og sørger over Kristi død? Og så DENNE tunge, mørke, lange langfredag, hvor vejret havde besluttet sig for at sørge med, med regn og slud og en iskold vind? Måske ikke lige den oplagte stemning til et kirkeligt besøg! Meen, jeg kunne alligevel ikke dy mig, og efter et besøg på den lokale kirkes hjemmeside var lysten til et visit ikke blevet større: ”Langfredag er ingen fest. Her er kun kors og død og tab og intethed”[1], stod der. Men trods de dystre ord, var der et eller andet, der ville have os derhen! SÅ vi trodsede vejret og begav os til langfredagsgudstjeneste. Vi aftalte på vejen at vi da bestemt ville sætte os på bagerste række, for så kunne vi jo altid løbe (skrigende) bort, hvis det blev for dystert.

Da vi ankom til kirken begav vi os af uransalige årsager helt op på første række, uden at tænke over det. Det storslåede, højtidelige kirkerums skønhed masede sig ind på os, og vi kunne ikke lade være. Der var jo strålende med plads overalt (apropos!)

Gudstjenesten satte i gang, og vores lykke var, at det blev én af de smukkere gudstjenester jeg har været til (jeg går nu heller ikke til mange). Det var nemlig en musikgudstjeneste. Der var oplæsning af forskellige evangelier, efterfulgt af præstens egne refleksioner over det nutidige menneske. Der var de skønneste flerstemmige korsatser og flere solostykker af en dygtig bassanger. Og så sang vi et par salmer. Og der var lys og glæde, og højt til loftet.

Så meget for den triste udmelding på kirkens hjemmeside. Jeg går ikke så meget op i kirkens budskab i forbindelse med helligdage. Men jeg nyder at komme der indimellem. Nyder den ophøjede stemning og de smukke toner, der på en måde åbner op for et rum inden i mig selv, et rum til eftertanke og ophøjethed. Og denne lange mørke fredag med det triste budskab viste sig at rumme en stor portion skønhed.


[1] http://www.vesterbrobykirke.dk/default.asp?kalenderID=4294&page=1

1 kommentar:

  1. Hvor er det dejligt, at læse Søs, bliv ved med det. TAK FRA Bageren

    SvarSlet