Om mig

Jeg er lærer, 36 år gammel og bor på Vesterbro. Jeg er interesseret i at finde ud af hvorfor livet arter sig som det gør, selvom det umiddelbart kan synes som en umulig opgave. Ikke desto mindre er det noget af det, der driver mig i alt, hvad jeg foretager mig og gør min tilværelse meningsfuld. Jeg godtager ikke, at de svære ting man gennemgår igennem et liv, er baseret på tilfældigheder. Det er simpelthen for kedeligt! Idéen med denne blog er derfor at dele min undren over livet, mine idéer, tanker og oplevelser. Og at skrive!